Restaurant Flammen søger CallCenter-medarbejder til deltidsstilling

Stilling
Callcenter-medarbejder
Sted
Skovvangen, Kolding
Ansøgningsfrist
25-03-2019
Send ansøgning

Til at besvare telefonopkald fra vores gæster søger vi pr. 1. april en medarbejder, der kan yde den bedste og varmeste service. Så hvis du kan smile igennem en telefon og bevare det kølige overblik, så er det dig vi søger.
Din baggrund er underordnet, men har du erfaring fra en lignende stilling i et service- eller callcenter er det en fordel. Det vigtigste er, at du har lyst til at tale med gæster og at du motiveres af at yde en professionel service, så vores gæster får en god og positiv oplevelse, når de taler med dig.

Vi forventer, at du:

  • Er fleksibel
  • Er struktureret, omhyggelig og ansvarsbevidst
  • Besidder gode kommunikationsevner
  • Har lyst til at yde god og professionel service
  • Kan arbejde enkelte hverdage i tidsrummet 16-21, hver anden weekend samt nogle helligdage.
  • Kan tale, læse og skrive dansk og engelsk
  • Kan fremvise en straffeattest

Vi tilbyder:

  • Dygtige og gode kollegaer
  • Et godt og sundt arbejdsmiljø med personalearrangement hvert kvartal
  • Et spændende job i en virksomhed med højt til loftet.
  • Deltidsansættelse på 8-11 timer hver anden uge (aftales individuelt)
  • Mulighed for flere timer i forbindelse med ferie, sygdom ol.  

 

Som medarbejder i vores CallCenter tager du imod opkald fra vores gæster, som ønsker at bestille bord på en af vores 15 restauranter, samt besvare eventuelle spørgsmål. Der kan forekomme mindre kontor- og ad hoc-opgaver, der skal løses i løbet af en vagt.

Ansøgere der ved ferie, sygdom ol. har mulighed for at møde ind kl. 13 foretrækkes, men det er ikke et krav.

 

Vi kalder løbende til samtale, så send os din ansøgning allerede i dag ved at trykke på ”send ansøgning” øverst på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

dansk English Deutsch