Øl nyheder
Vi kalder på alle øl-elskere...
YEAH! Vi har fået nye øl. I løbet af september vil vi skifte vores øl udvalg til Carlsberg pilsner, Grimbergen Blonde, Kronenbourg 1664 Blanc, Tuborg Classic og Jacobsen Brown Ale.
Grillet kød forbindes ofte med rødvin, men som øl-elsker behøver man slet ikke at fortvivle.
Øl passer nemlig perfekt til en god steg fra Flammen. Et lækkert oksespidsbryst eller gode ben har brug for en fyldig øl, der har karakter nok til at matche det røde kød.
Øl til desserter?
Ja, en god mørk øl som Jacobsen Brown Ale smager fantastisk til søde desserter.
Prøv vores dejlige dessert Chokolade-drøm med en mørk øl, så kan du smage den særlig aromatiske oplevelse en mørk øl kan give dig.
- Udvalget kan variere fra restaurant til restaurant.
Grimbergen Blonde
Grimbergen Blonde er en smuk gyldenblond øl af belgisk type.
Duften er domineret af tydelige frugtige noter af banan, grønne æbler, syltede pærer og honningmelon.
Øllet byder på en god rund sødme fulgt af en mild behagelig bitterhed, der giver en elegant balance. Fylden er rund, frisk og læskende med en ukompliceret eftersmag der også appellerer til den uprøvede ølnyder.
Kronenbourg 1664 Blanc
1664 Blanc lanceredes i Frankrig i 2006 og er i dag en af de mest populære hvedeøl på markedet. Oprindeligt inspireret af de belgiske wit, der på fransk oversættes til blanc, fremstår øllen naturlig uklar, hvidgylden og skænker en tæt fyldig skumkrone.
Smagen er sødmefuld med et frisk syrligt bid fulgt af en duft af citrus og sødlig frugtighed
Carlsberg Pilsner
Carlsberg Pilsner er egentlig blevet en del af den danske kulturarv og den danske tørst.
Den fandt sin form og fik sin karakteristiske etiket i 1904.
Du oplever fra første slurk en harmonisk balance mellem bitterhed og sødmefulde æbler, mens du nyder den lyse gyldne farve med det flotte skum og duften af fyrretræ, strå, hasselnød og skovsyre. Ja, det er næsten som en forårsdag i Danmark.
Tuborg Classic
Danmarks første Classic øl, som blev introduceret ved Tuborgs 120 års jubilæum i 1993 og vel siden indbegrebet af en Classic.
Tuborg Classic er en mørk og lidt kompleks pilsnerøl med en behagelig ristet smag og en smule sødme. Den er både let drikkelig og har masser af smagsindtryk. I glasset fremstår Tuborg Classic lys brunlig med et flot elfenbensfarvet skum, og duften er frisk.
Jacobsen Brown Ale
Jacobsen Brown Ale har hentet en del af sin inspiration fra den engelske brown ale-stil, og er fremstillet efter engelsk forbillede, hvilket giver øllen sin frugtige karakter.
Smagen er kompleks og med spændende ristede noter.
Den dybe brune farve minder om mahogni.
Skal man beskrive duften, må vi til vinens verden, hvor den minder om Sauvignon Blanc-druen.