Prøv solæg i påsken

Den sønderjyske tradition lander i alle vores restauranter den 13. – 22. april.

De fleste sønderjydere kender og elsker solæg. Det er noget, vi er mange, der hvert år glæder os til som en fast påsketradition. Hjemme hos Ketty og Flemming er det også en elsket tradition. Her får man en lille snaps til hvert æg. Selvom solæg er en sønderjysk tradition, så er der meget forskellige traditioner for, hvordan de laves. Ketty plejede at lave dem hvert år til gæsterne i kroen i den lille sønderjyske landsby Fole. Nu vil vi gerne brede traditionen ud i hele Danmark og give jer alle muligheden for at smage en af vores elskede traditioner.  

Hvad er solæg?

Solæg er et æg, der er kogt i 30-40 minutter i en lage. Herefter står de i lagen i nogle dage – i op til et par uger. Når man så får besøg af venner eller familie i påsken, serverer man æggene sammen med sennep, ketchup, tabasco, engelsk sauce, olie, eddike, salt og peber. Det lyder måske som en underlig og meget stærk blanding, men tro os – det smager overraskende lækkert! 

Når man har fået et æg, deler man det i to og piler de to halve æggeblommer ud. I de tilbageværende huller hælder man ingredienserne (lidt ligesom med en ristet hotdog, så er det forskelligt om det er ”mæ det hele” eller kun enkelte ingredienser).

Find hele Kettys opskrift på solæg lige her

Vi har solæggene i alle vores restauranter, som en del af buffeten fra lørdag den 13. – mandag 22. april. Og vi har åbent alle dage i påsken.

dansk English Deutsch