Sommer-nyheder på buffeten
Combined Shape Created with Sketch. Udgivet søndag den 01. jul 2018

Fra den 1. juli 2018 har vi forskellige sommernyheder på buffeten

Prøv for eksempel vores oksefilet, som er et mørt rosastegt stykke kød, der er på grillen i løbet af sommeren.

Hertil kan du blandt andet få nye danske kartofler og sprøde majskolber.

Hos Flammen forbinder vi også sommer med kold kartoffelsalat på nye danske kartofler og frikadeller af en god gammeldags opskrift. Forbinder du også det med sommer? Vi har frikadeller og hjemmelavet kartoffelsalat på buffeten fra den 1. juli og henover sommeren 2018.

Der er ingen sommer uden koldskål. Derfor har vi også koldskål med kammerjunkere og koldskålscrunch på buffeten i juli og august måned. Nogle spiser det som forret, andre som hovedret, men de fleste vælger det nok som dessert. Uanset hvad du vælger, så står det klar, når du kommer.

Udover disse sommernyheder finder du oksespidsbryst, kalveculotte, go'e ben osv. Vi har altid min. 15 slags kød på grillen, min. 10 slags varmt tilbehør og en stor salatbar med min. 50 varianter.

Vi ønsker alle en rigtig god sommer.

dansk English Deutsch